top of page
1.jpg
2.jpg

Børn med udfordringer i sanseregistrering
 

Har børn udfordringer i deres sanseregistrering, kan det komme til udtryk på mange måder.
Nogle børn registrerer for meget. Her kommer en liste over nogle af de udfordringer, man kan se hos børn, der har et sensibelt overreagerende sansesystem:

- Tøjet driller og især strømper og sko kan være en kamp at få på
- Kræsenhed kan både være smag og konsistens
- En kamp at blive klippet og få klippet negle eller vasket hår
- Bryder sig ikke om fester og forsamlinger med mange mennesker
- Bliver køresyge
- Bliver bange for lyden af støvsuger eller andre uventede lyde
- Vil ikke prøve karruseller
- Har svært ved at klare og overskue skift
- Er meget kontrollerende og bestemmende i leg med andre.

Nogle børn viser kun tegn på en af udfordringerne, mens andre har tegn på flere eller måske alle. Listen på indikationer kunne være meget længere.

Der er også børn, som har et underreagerende sansesystem.
Her er en liste over nogle af de udfordringer, man kan se hos børn, der sansemæssigt underreagerer:

- Propper munden og kan have svært ved at mærke, hvornår de er mætte og sultne
- Svært ved at lære at tage tøjet rigtigt på og knappe knapper og binde snørebånd
- Svært ved at holde på spise- og skriveredskaber
- Putter ting i munden og slikker på ting
- Går for tæt på andre
- Mærker ikke, at de slår sig
- Kan ikke mærke, hvornår de fryser eller har det for varmt
- Går ind i ting
- Svært ved at fastholde en leg eller gøre en aktivitet færdig
- Hører ikke, at man kalder på dem
- Udsætter sig selv for fare

Et sansesystem, som ikke fungerer optimalt, kan let påvirke barnets psyke. Bliver barnet ikke forstået og mødt, kan det gå udover barnets evne til at håndtere stress samt give et lavt selvværd. Barnet kan få dannet sig et urealistisk selvbillede, hvor selvtilliden er i bund og alt fremstår negativt.

Gennem terapien bliver der arbejdet direkte med barnets sanseregistrering, men også med barnets oplevelse af mestring og evne til at arbejde med det svære og mærke fremgang.
I terapien er det de problemstillinger, som opleves i den nære relation, der bliver arbejdet med og lavet handleplaner for.
Forældrene og de nære omsorgspersoner er derfor vigtige medspillere.
Gennem stimuli og øvelser, er der fokus på glæde og succes i samspil.

bottom of page